Frem til frokost
går vi på opdagelse i Samarkand, denne fine gamle oaseby, kendt som
Centralasiens perle, der er smukt beliggende i en flod-dal, tæt på
Pamir-Altai bjergene. Byens mest berømte eller berygtede indbygger,
Timur Lenk, gjorde Samarkand til hovedstad i 1370, og han bragte
kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til byen, så de
kunne bygge de store monumenter, der står rundt omkring i byen.
Vi besøger den
fantastiske plads Registan, selve symbolet på Uzbekistans status i
den islamiske verden. Vi ser Bibi Khanuns Moské, der er den største
kuppelmoské i Centralasien, og inden frokost står den på
vinsmagning og usbekisk vinhistorie. Frokost og resten af dagen er
til fri disposition. Besøg den livlige Siyab Bazar, der har åbent
fra tidlig morgen til sen aften.
Nyd den
boblende atmosfære i basaren, hvor musikken strømmer ud fra flere
små boder, og duften af krydderier blander sig med duften af stegt
fårekød, frugter og grøntsager. Gå på opdagelse i det uzbekiske
køkken og smag på lidt af det hele. Prøv bl.a. saltede abrikos-sten
bagt i aske, og de berømte Samarkand brød, Lepeshka, der har en
helt fantastisk smag.