Sake, haver & Japansk madtrylleri

Vi sætter fokus på den japanske madkultur og prøver alt fra Sushi og Tonkatsu til Kaiseki Ryori og Kobe kød. Turen starter i Japans kulturelle centrum Kyoto, hvorfra vi kører med Shinkansen til byen Hakone, der ligger smukt i bjergene sydvest for Tokyo med udsigt til Mount Fuji. Turen slutter i landets karismatiske hovedstad Tokyo, hvor man med det samme overraskes af de store kontraster mellem landets gamle kultur og de moderne og nærmest futuristiske distrikter.

 

Info om rejsen

Land: Japan

Sted: Kyoto, Hakone & Tokyo

Rejsens navn: Sake, haver & Japansk madtrylleri

Antal pladser: 15

Varighed: 10 dage

Pris: fra 25.960 kr.

Enkeltværelsestillæg: 3.375 kr.

Hoteller: Se dine hoteller her ...

Mere info: Vi gør opmærksom på, at det er muligt at tilkøbe fly fra Billund, Århus, Ålborg, Malmø og Oslo.

Tilkøb: Gouda afbestillings- og rejseforsikring

Afgange

 
Hvad betyder den farvede prik? 

Rejser til Japan kan også bestilles individuelt. Kontakt os via mail for et uforpligtende tilbud
eller ring 3311 1055

 
2012:
06. sep. - 15. sep. : fra 25.960,-
2013:
01. maj - 10. maj : fra 26.250,-
Reservér rejse ›

Du modtager bekræftelse pr. mail med info om betaling af rejsen.

Dag-til-dag program

Dag 1: Afrejse fra København - Osaka (fuld forplejning på flyet)

Kyoto 270x127Vi flyver fra København via Helsinki til Osaka. Måltider og forplejning ombord på flyet er inkluderet.

Dag 2: Osaka - Kyoto (M,F,A)

Kyoto tempel-270x127Vi ankommer til Osaka Kansai Lufthavn om morgenen, hvor vi bliver modtaget af vores lokale guide og kørt til den smukke by Kyoto, der i over tusind år, var Japans officielle hovedstad. Med sine mere end 1500 buddhistiske templer, 37 universiteter, 24 museer og smukke haver, markerer Kyoto sig som en absolut kulturel højborg, præget af en ro, der står i stor kontrast til Tokyos travlhed og hektiske liv.

Kyoto Nishiki market 270x127Da vi først kan checke ind over middag, er vores første stop i Japan det livlige Nishiki Marked, der er en fryd for alle sanser. Nyd duften af ristet te og kastanjer, friteret soyamælksdonuts og grillet ål. Og oplev livlige fiskere i fuld aktion.

 

Kyoto broKast dig ud i alverdens smagsprøver og bliv overvældet af Japanernes gæstfrihed og store smil. Velkommen til Japan - Irasshaimase! Fra markedet kører vi til hotellet, hvor der vil blive serveret frokost. Resten af dagen er til fri disposition og ren afslapning. Men er man klar og frisk til at udforske byen, vil guiden selvfølgelig være behjælpelig med dette.

Tonkatsu/mad 270x127

På vores første aften i Japan skal vi nyde den meget populære ret, Tonkatsu. Retten der består af dybstegt svinekød, kål og miso suppe, spises over hele Japan pga. dens gode smag og billige pris.

Velbekomme!

Dag 3: Kyoto sightseeing (M,F,A)

Ryoajnja haveI dag skal vi besøge nogle af Kyotos mange seværdigheder bl.a. de smukke templer og blomstrende haver Kinkaku-Ji og Den Gyldne Pavillon. Vi besøger også den berømte zen-buddhistiske klippehave, Ryoan-ji, der blev grundlagt i 1450 og Nijo Castle, der blev bygget i 1603.



Sticks-270x127Til frokost skal vi prøve Kushiyaki. Japanske grillspyd med bl.a. kød, kylling, skaldyr og grøntsager, paneret og dybstegt og spist med en bred vifte af saucer og relishes. Mums! Tilfredse og mætte besøger vi det smukke Kiyomizu-tempel, grundlagt i 798, der er sammensat af flere buddhistiske templer og opkaldt efter et vandfald ("Kiyoi Mizu" betyder rent vand).


Kiyomizu-tempel 270x127Vi slutter eftermiddagen af med en demonstration af, hvordan man laver Wagashi, japansk slik. Wagashi er lavet på rød Adzuki-bønne pasta og er utroligt sødt. Det lyder umiddelbart meget specielt, men vi garanterer et positivt overraskelsesangreb på smagsløgene, som må afprøves.


japanese candy Wagashi 270x127I aften skal vi prøve at spise Shabu Shabu, der velsagtens kan oversættes til japansk gryderet. Retten består af tynde skiver magert og utroligt mørt oksekød, som bliver småkogt sammen med forskellige svampe, kål og vandkastanjer. Kød og diverse tilbehør serveres med forskellige saucer og skylles ned med en god sake. Velbekomme!

Dag 4: Kyoto - intet program (M)

manga 1-270x127Dagen i dag er sat af til en tur rundt i Kyoto på egen hånd. Fik man ikke nok af Nishiki Markedet, er der stadigt meget at opleve. Er man Manga-fan, er et besøg til Kyotos Manga Museum et must, og er man til sake, har byen selvfølgelig også et museum helliget den populære drik.

Dag 5: Kyoto – Atami - Hakone (M,F,A)

Bullet train 270x127I dag fortsætter vi til den charmerende "bjergby" Hakone, der ligger ved foden af Mount Fuji. Udover at være området med Japans ældste og mest kendte kursted, har Hakone desuden en interessant historie, smukke omgivelser og et svalt klima året rundt. I toget får vi serveret Bento, små japanske frokostbokse.


OBS: Bemærk venligst: På grund af manglende bagageplads på toget og mere komfort, vil din bagage blive sendt til Tokyo. Tag derfor en mindre taske med hjemmefra, som kan bruges, når vi skal til Hakone.

Lake Ashi 270x127Efter ankomst skal vi ud og sejle på Ashi-søen, hvorfra Mount Fuji kan ses, samt besøge Hakone Open Air Museum. Dette museum ligger omgivet af det mest fantastiske landskab og er det første Open air kunstmuseum i Japan. Fra museet går turen til vores hyggelige Ryokan, der ligger på en lille bakke i nærheden af Lake Ashi, med en smuk udsigt over Mount Fuji.

Mount Fuji, eller Fuji-san, som bjerget hedder på japansk, er et fantastisk syn med sine 3.776 meter og ligner mere et menneskeskabt kunstværk end naturens værk.

Ryokan 270x127En Ryokan er en japansk traditionel kro, hvor man ved ankomst får udleveret en Yukatadragt (en let bomuldsdragt/sommer kimono) og passende tilbehør, som man bærer under hele opholdet på kroen. Dette gøres for at minde gæsterne om Japans rige kulturhistorie. Eftermiddagen er til ren forkælelse og afslapning i en af kroens varmekilder.

Middag på Ryakon.

Dag 6: Hakone - Yokohama - Tokyo (M,F,A)

Owakudani 270x127Fra Hakone går turen først til Owakudani, et aktivt vulkansk område, med bl.a. varmekilder og floder. Fra Owakudani kører vi mod Yokohama, den næststørste by i Japan og byen med de bedste ramen i landet. Ramen var i gamle dage egentlig bare en klar nudelsuppe, men i dag er det blevet til en kæmpe industri, hvor mange forskellige ingredienser bruges for at lave den bedste ramen.

Tokyo 270x127Specielt her i Yokohama er det yderst populært, det er faktisk så populært, at der findes et ramen museum, som vi selvfølgelig også skal besøge. Efter frokost kører vi til Tokyo, en af de mest folkerige byer i verden. Tokyo er inddelt i 23 distrikter (ku) foruden forstæderne og har alt, hvad hjertet kan begære.


Meiji Jingu Shrine - tokyo 270x127Hvert kvarter har sin egen stemning. Shopping, vildt natteliv, sumobrydning, restauranter, kultur; Tokyo har det hele. Kontrasterne mellem gammelt og nyt er fascinerende, byen syder af liv, og dens fantastiske lydkulisser garanterer en oplevelse for livet. Inden vi når vores hotel, besøger vi det smukke Meiji-Jingu-shrine.


Det ligger ude i en skov, og som er berømt for sine fantastiske japanske irishaver, der i juni måned blomstrer i overflod. Eftermiddagen er til at udforske Tokyo på egen hånd.

Japanese tempuraPå vores madrejse gennem Japan er vi ikke kun nået til Tokyo men også til hemmeligheden bag Tempura, den vidunderlige tynde, sprøde og lette dej, japanerne steger deres grøntsager og kød i. I et ægte Tempura køkken bruges kun helt friske råvarer samt en helt bestemt teknik, men så er resultatet også derefter. Så selvom Tempura egentlig er friturestegt mad, er den lys og frisk i smagen i stedet for tung og fedtet.

Dag 7: Tokyo - Tsukiji fiskemarked- Ginza (M,F)

Tsukiji marked 270x127I dag skal vi tidligt op, da vi skal besøge det berømte Tsukiji fiskemarked, der udover at være verdens bedste også betragtes som centrum for det japanske køkken. Dette marked håndterer den største mængde af fiskevarer i hele Japan og er i gang 24 timer i døgnet. Dog bliver det først alvor omkring kl. 05.00, da det er her, at selve auktionen starter.


Shinjuku 270x127Fra Tsukiji markedet, der ligger langs med Sumida-gawa-floden, går turen til Ginza, Tokyos berømte bymidte, hvor vi skal en tur på det fantastiske madmarked Depachika - som bare skal opleves. Til frokost står der sushi på menuen, hjemmelavet sushi! Omkring kl. 12.00 mødes vi derfor med vores fantastiske sushikok, der de næste par timer vil vise os trin for trin, hvordan ægte sushi skal laves og spises - pragtfuldt!

Tokyo Metropolitan Government Office Building 270x127Efter frokost går turen til Shinjuku-området, hvor mange af Tokyos højhuse ligger. Shinjuku kan groft inddeles i tre områder, hvor den vestlige del mest af alt minder om en kontorby med en række højhuse, såsom Tokyo Metropolitan Government Office Building. Det sydlige område er mere et prominent underholdnings-distrikt og en bydel, der aldrig sover.


I Øst området er der flere stormagasiner og andre store butikker, som alle er integreret og knyttet sammen, så husk at have plads i kufferten, for i Tokyo er fristelserne mange, og alt kan købes for penge.

SobanudlerResten af dagen er til fri disposition. Brug den på at få shoppet lidt, eller sæt dig ned på en fortovscafe og nyd livets gang i Tokyos gader. I aften kaster vi os ud i endnu et japansk madeventyr på restaurant Gompachi, der er kendt for deres skønne håndlavede soba-nudler og små grillspyd, der grilles over et helt specielt slags trækul, der fremmer smagen i kødet, jamen jamen jamen ...

Dag 8: Tokyo - Intet program (M)

Odaiba tokyo 270x127Dagen i dag er til at nyde, dufte, høre og se Tokyo på egen hånd. Gå på opdagelse i byens gader, snak med japanerne eller udforsk en af byens mange gallerier. Nyd Tokyos grønne oaser eller sæt dig på en bænk midt i alt det vidunderlige kaos.



KobekødEr du i Japan må du ikke snyde dig selv for den udsøgte smagsoplevelse det er at spise Kobekød. Så bestil bord på den eminente Restaurant Mon Cher Tonton og smag selv om de øldrikkende japanske køer har nydt godt af massagen og luksuslivet på de grønne marker. Det er intet mindre end fantastisk!

Dag 9: Tokyo-Hama-Rikyua Gardens-Sumida Floden (M,F)

Hama-rikyu Gardens 270x127Vi starter denne sidste dag i Hama-Rikyu Gardens, Tokyos kommunale park, der ligger ved udmundingen af Sumida-gawa floden. Parken er omgivet af en voldgrav fyldt med havvand fra Tokyo-bugten og blev egentlig bygget til Shogun Tokugawa familien i det 17. århundrede. I dag er det en skøn "have" med en atmosfære af total ro, hvor besøgende kan glemme tiden og Tokyos hektiske livsstil for et par timer.

Sumida river 270x127Vi sejler også en tur ned af Sumida floden for at besøge Asakusa distriktet, der i gamle dage var en smuk tempelby, men i dag er forvandlet til et af Tokyos hippe down town områder. Inden frokost skal vi smage på de skønne snacks, Sembei, der bedst kan beskrives som en slags japanske riskiks. De kommer i forskellige former, størrelser og smagsvarianter, som regel krydret, men de fås også søde.

sumo 270x127Sembei bliver normalt  bagt eller grillet over trækul, og under udarbejdelse pensles de med skønne saucer, ofte lavet af soja og mirin (sød madlavningssake), og de smager skønt! Vi slutter dagen af med en dejlige kulinariske frokost på restaurant Hanamonai, der har specialiseret sig i at lave den meget specielle spise, Chankonabe.


Chankonabe er en japansk "gryderet", der almindeligvis spises i store mængder af sumobrydere som et led i en vægtøgningskost. Størstedelen af Chankonabe består derfor af store mængder protein, som regel kylling, fisk, tofu, eller undertiden oksekød og grøntsager.

Flea Market in tokyo 270x127Chankonabe serveres normalt sammen med store mængder af øl for at øge kalorieindtaget, så Kampai og velbekomme. Efter frokost er resten af dagen og aftenen til fri disposition. Besøg evt. det sjove Ameya Yokocho marked, der sælger alt fra riskogere og basale fødevarer til tøj og sko samt mobiltelefoner og kameraer, alt til yderst rimelige priser, så har man ikke fået shoppet helt færdig, er der rig mulighed her.

Dag 10: Tokyo - København (M)

Blomst 270x127Vi flyver fra Tokyo omkring kl. 11.00 og kl. 18.25 samme aften står vi atter tilbage i Københavns lufthavn.

Tak for denne gang!

Hvad får du for dine penge

Måltidsindikationer på rejsen
M = Morgenmad    F = Frokost    A = Aftensmad

Enkeltværelsestillæg
3.375 kr. (det er dog ikke muligt at købe sig til et enkeltværelse på Ryakon)

Inkluderet
• Fly tur/retur fra Københavns lufthavn
• Al transport jf. program
• Indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse og ekstra opredning)
• Engelsktalende lokalguide
• Alle udflugter og entréer jf. program
• Alle måltider jf. program
• Alle skatter og afgifter

Ikke Inkluderet
• Afbestillings- og rejseforsikring
• Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. 300 kr.)
• Alt ikke nævnt under 'Inkluderet'

Tilkøb
• Tilkøb fra Billund, Århus, Ålborg, Malmø og Oslo

Blot til info: Bemærk venligst: På grund af manglende bagageplads på toget og mere komfort, vil din bagage blive sendt  til Tokyo. Tag derfor en overnatningstaske med hjemmefra, som kan bruges, når vi skal til Hakone.

Alle rejser

Find inspiration til din næste rejse, og kast dig ud i en verden af muligheder.

Generelle betingelser

Få svar og information på alt det der er væsentligt for din rejse.

Vores hoteller

Her kan du læse om de hoteller vi bruger.